Patrick Hansen er klar til en sæson mere i Grindsted

Patrick Hansen er klar til endnu en sæson i Grindsted
 

Patrick Hansen har været fast inventar i Grindsted siden 2021 sæsonen, og har været med Grindsted i tykt og tyndt.

 
Som alle nok ved, så var Patrick ude for et grusomt styrt i sidste sæson, som spændte ben for både Patrick og Grindsteds målsætning for 2023-sæsonen.
 
Vi er superglade for at have Patrick tilbage i Grindsted, og vil gerne hjælpe ham tilbage, efter den forfærdige skade han fik sidste sæson.
Patrick startede 2023-sæsonen ud i Danmark lidt halvpeberet, men som sæsonen skred frem begyndte han for alvor at lave mange point, og sluttede b.la nr. 3 til DM i Slangerup fortæller Sportschef Chris Pedersen fra GSK Liga.
 

Patricks pointmæssige høst i Danmark, har været rigtig blandet med både superpræstationer og det modsatte.

Der hersker ikke nogen tvivl om Patrick, altid har været meget loyal og tro overfor Grindsted. Vi håber Patrick kommer over hans skade, men vi er helt klar over vi skal se tingene an og vente på at han bliver 100% klar siger Sportschef Chris Pedersen.
 
Efter at have været en del af klubben i flere sæsoner, er det super spændende at følge den professionelle udvikling i, og omkring klubben.
 
Sportsligt synes jeg også at jeg selv, og klubben er på vej i den rigtige retning. Personligt havde jeg en super sæson i Polen, bronze til DM, samt nogle gode løb sammen med Grindsted.
 
Dog var der nogle løb i den danske liga, som ikke var gode nok, samt en slem skade som sluttede min sæson. Denne skade havde desværre også negativ indflydelse på resultatet i semifinalen i Grindsted.
 
Personligt skal jeg først og fremmest tilbage på cyklen, hvilket nu ser realistisk ud. Succes i den danske EM/VM kval, samt DM som skal køres i Grindsted står højt på min individuelle målsætning.
 
Sammen med Grindsted er det på tide at vi kommer i finalen, og helst derfra med en guldmedalje.
 
Som sagt fik mit styrt enorm indflydelse på sidste års resultat. Derfor er jeg ekstremt motiveret for at komme tilbage i endnu bedre form fortæller Patrick Hansen.